Strømsvigt var skyld i falsk katastrofealarm i Sisimiut

Et nyt centralanlæg og strømsvigt var skyld i, at katastrofealarmen torsdag aften hylede i Sisimiut.
- Mange ringede til brandstationen. Vi opfordrer til, at folk lader være med det, for hvis der er tale om en ulykke, så har vi rigtigt travlt og har ikke tid til at tale alle dem sammen, siger Poul Olsen. Arkivfoto
13. december 2019 11:57

Lidt efter klokken 20 torsdag aften, hylede katastrofealarmen i Sisimiut.

Men det var en fejl. Alarmen blev nemlig udløst på grund af et strømsvigt.

- Vi har ikke oplevet det på den måde før. Vi har lige fået et nyt centralanlæg, så nu kontakter vi leverandøren for at finde en løsning, siger Poul Olsen, der er områdeleder i Qeqqata Kommunias Brandvæsen.

Når en katastrofealarm lyder, skal politiet kontakte de grønlandske medier. Meningen med sirenen er også, at den signalerer til folk, at de skal gå indenfor, blive der og tænde for radio og tv.

LÆS OGSÅ Falsk alarm i Sisimiut torsdag aften

Medierne skal så oplyse om, hvordan folk skal forholde sig. 

Det skal du gøre, når katastrofealarmen lyder

 

Signal 1: 'Gå inden døre'

Tonen stiger og falder. Signalet, der varer 45 sekunder, gentages fire gange.

  • Her skal du gå inden døre. Luk døre, vinduer og ventilationsanlæg.
  • Søg information hos KNR TV eller radio.
  • Afvent signal 2: 'Faren er forbi'
  • Afvent myndighedernes afmelding af faren i KNR TV eller radio.

Signal 2: 'Faren er forbi'

Én lang tone, der varer 45 sekunder.

  • KNR TV eller radio orienterer om afmelding af fare.
  • Du kan nu forlade den indendørs beskyttelse.

Kilde: Beredsskabskommissionen

Men det skete ikke torsdag aften, hvor ingen medier blev underrettet om den falske alarm. Det bekræfter Poul Olsen. 

- Da alarmen gik i gang, brugte vi Facebooksider i Sisimiut rigtig meget. Qeqqata Kommunia lagde også en meddelelse på Facebook, og her til morgen sendte vi en pressemeddelelse ud, siger han.

- Vi mente at det var nok med Facebookopdateringer i denne sag. 

Mange ringede til brandstationen

Grønlands Politi oplyste også om den falske alarm på det sociale medie, men det forhindrede ikke mange mennesker i at ringe til brandstationen for at høre, hvad pokker der skete.

- Mange ringede til brandstationen. Vi opfordrer til, at folk lader være med det, for hvis der er tale om en ulykke, så har vi rigtigt travlt og har ikke tid til at tale alle dem sammen, siger Poul Olsen.

Hvordan kan folk så vide, at det er en falsk alarm?

- Hvis det sker igen, så sender vi pressemeddelelse ud.

Natten til 27. oktober lød der også en katastrofealarm i Nuuk. Den blev også aktiveret på grund af en teknisk fejl.

KNR forsøger at få en kommentar fra Mette Skarregaard, der er formand for Grønlands Beredskabskommission.