Der var tidligere i dag problemer med telefonerne i dele af Nuuk.
Det skyldtes en strømafbrydelse på centralen i Nuussuaq. Årsagen var, at et HFI-relæ var slået fra.
Og hvorfor det var slået fra, ved den tekniske direktør i Tele, Frank Gabriel ikke.
Han mistænker tøvejret for at have sendt vand ind et sted og fået relæet til at slå fra.
- Den slags fejl bør ikke kunne ske. Og vi vil nu forbedre overvågningen af strømforsyningsanlægget, så vi opdager at relæet slår fra, inden det går ud over kunderne, siger den tekniske direktør.