Stort overskud i Royal Greenland

20. december 2005 05:22

Royal Greenland fik i sidste regnskabsår et overskud på 130 millioner kroner. Sidste år var overskuddet på 129 millioner kroner, men tallet skal samtidig ses i lyset af, at omsætningen er steget væsentligt. Det skriver Sermitsiaq.gl

Grønlands største virksomhed omsatte for cirka 4,6 milliarder kroner. Og det er 700 millioner kroner mere end tallene i forrige regnskabsår.

Ifølge Sermitsiaq understreger Royal Greenlands ledelse, at virksomheden fortsat skal effektiviseres og udgifterne skal ned hvis den nødvendige indtjening skal sikres.