Storskalalov åbner mulighed for social dumpning

Radioavisen har bedt professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, vurdere hvorvidt den nye Storskalalov åbner muligheden for social dumpning herhjemme.

Men her først professorens forklaring på, hvad social dumpning egentligt er for en størrelse.

- Kernen i social dumpning er, at man underminerer de lønmæssige og sociale vilkår, der hersker på arbejdsmarkedet. Og det er først noget, der kan finde sted, når der sker bevægelser af arbejdstagere henover landegrænser. Her er det, at man skal spørge, har man rettigheder, og får man sikring af den mindsteløn og de normerede arbejdsvilkår, der er i det pågældende land, hvor arbejdet udføres, forklarer Henning Jørgensen.

Godt nok lægger Storskalaloven op til, at det er SIK's mindsteløn, der skal gælde for den udenlandske arbejdskraft, når mineprojekterne herhjemme skal etableres.

Men herfra kan arbejdsgiveren fratrække kost og logi på 17,50 kr. pr. time. Oveni det kan arbejdsgiveren helt slippe for at udbetale feriepenge, pensionstillæg og overarbejdstillæg.

- Her er vi faktisk i en situation, hvor man kan sige, at her kan der ske en underminering af de løn- og arbejdsvilkår, der er normen, fordi man dels kan trække kost og logi fra, og også fordi man kan gå glip af nogle forskellige tillæg som ellers er helt normale. Så i min optik, er begrebet social dumpning faktisk muligt at anvende i dette tilfælde, siger Henning Jørgensen.

Tidligere i dag slog den danske statsminister, Helle Thorning Schmidt, fast, at den danske regering ikke vil sætte sig imod den særlov, der skal sikre de tidligere nævnte løn- og ansættelsesvilkår.

- Det er ikke vores opgave at bestemme, hvordan grønlænderne indretter sig i forhold til disse storskalaprojekter, lød det fra statsministeren på et pressemøde tidligere i dag.

Og den udmelding overrasker Professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

- Det er jo lidt interessant, at den danske regering ser ud til at ville acceptere det, fordi som medlem af EU, så har man med det, der hedder udstationeringsdirektivet fra 1996 skrevet under på, at det er værtslandets løn- og arbejdsmarkedsvilkår, der skal gælde og ikke hjemlandets. Så i EU-sammenhæng, hvor Grønland godt nok ikke længere er medlem, ville dette aldrig kunne lade sig gøre, understreger Henning Jørgensen.

Radioavisen ville gerne have haft en kommentar fra Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer, Ove Karl Berthelsen, men det var desværre ikke muligt her til eftermiddag.