Se video: Stor skuffelse i Katuaq, da Julie og Nina blev nummer to

Der var folkefest i Katuaq lørdag aften, og skuffelsen var stor, da vinderen af Melodi Grand Prix blev udråbt.
23. februar 2019 19:52

Stor skuffelse i Katuaq, da Julie og Nina bliver nummer to

- Og vinderen af Melodi Grand Prix er…. Sang nummer ni!

Sang nummer ni ”Love is Forever” blev sunget af Leonora, og dermed blev Julie og Nina med sang nummer syv, ”League of Light”, nummer to.

Det udløste stor skuffelse i Katuaq.  

 

 

Milo Lynge-Krog på 11 år:

- Jeg synes, det gik fint. Det var en flot anden plads, og sangen var rigtig god. De burde ahve vundet, men den sang, der vandt, var også rigtig god.

 

Foto: KNR

Christina Tønder Bell:

- Det er gået godt, men selvfølgelig synes jeg ikke, at det var den rigtige, der vandt. Vi ville jo gerne have, at Julie og Nina havde vundet. Det var skuffende, at de ikke vandt. Der var så god stemning i Katuaq, men det hele fandt helt ned, da værterne på showet sagde, at sang nummer ni vandt.

 

 

Arnaq Egede Jensen:

- Det er brandærgerligt, at de ikke vandt. Jeg er stadig ikke kommet mig over det. Det er så ærgerligt, og jeg er bare så skuffet.  

Sabrina Egede Jensen:

Det var fedt og spændende, jeg stod og råbte og klappede ad dem.  Men det var rigtig sjovt. Det er ikke noget, der sker så tit, så det var fedt, at der var nogle med fra Grønland.