Stop for sælskindstilskud

Skrevet af Karsten Sommer
25. november 2005 06:31

For fangerne bliver det en halvering af indtægten på sælskind, når det fra og med i dag er slut med indhandlingstilskud.

Tilskuddet blev givet som en tillægsbevilling der gjaldt 20.000 sælskind ekstra, og de er nu alle indhandlet og tillægsbevillingen er dermed opbrugt.

Fra i dag er indhandlingsprisen for netside skind 100 kr. pr. skind og for andre arter 125 kr. pr. skind, oplyser Great Greenlands indhandlingschef Paaviaaraq Heilmann. De priser gælder resten af året.

Samtidig præciseres det, at det fra i dag kun er erhvervsfangere, der kan indhandle.