Stop for indhandling af stenbider i flere forvaltningsområder

Stenbiderfiskeriet i Vestgrønland fra Nuuk og til og med Sydgrønland skal stoppe i dag, det meddeler Naalakkersuisut.
18. maj 2017 06:04

Kvoterne er nemlig fisket op i områderne 1D, 1E og 1F, der dækker området fra Nuuk-fjorden og ned til Grønlands sydspids.

For området et stykke nord for Paamiut og ned til sydspidsen er det sidste indhandlingsdag for stenbider i dag og alle garn skal være bjærget.

Fra det område og op til Nuuk-fjorden kan man vente til i morgen fredag, hvor det er sidste indhandlingsdag.