Stop for hellefiskeri i Upernavik

Så er det ved at være slut i denne omgang med det kystnære fiskeri efter hellefisk med jolle i Upernavik forvaltningsområde
Skrevet af Karsten Sommer
23. oktober 2012 06:38

Sidste indhandlingsdato bliver i morgen onsdag den 24. oktober, det oplyser Grønlands Fiskerilicenskontrol.

Men der er håb forude for jollefiskerne i Upernavikområdet.

Fiskeriet genåbnes nemlig igen allerede den 1. november - altså på næste torsdag - hvor fiskerne kan tage hul på en ny månedskvote på 50 tons.

Så der bliver altså lige en uge til at få garn og joller gjort klar næste runde af fiskeriet efter hellefisk i november.