Stjernearkitekt på fin liste
Som den eneste dansker figurerer arkitekten på listen over mest indflydelsesrige personer som det amerikanske nyhedsmagasin Time Magazine udgiver.
- Bjarke er den første store arkitekt i branchen, som har lagt frygten bag sig. Han har smidt sin ballast og svæver, skrev magasinet torsdag på sin hjemmeside.
- Han er helt i harmoni med de store tænkere i Silicon Valley, der ønsker at gøre verden til et bedre sted uden den eksistentielle "vriden hæn der", som tidligere generationer mente, var afgørende for at opnå en nærmest utopisk troværdighed.
Ingels der har tegnestuen BIG står bag mange markante og nyskabende bygninger og hans tegnestue har også tegnet en bygning til Grønland. Det var med vinderforslaget til konkurrencen om Grønlands Nationalgalleri, der skulle ligge i Nuuk. Galleriet er dog endnu ikke realiseret.
Læs også Nu skal der findes penge til Grønlands Nationalgalleri (2011)