Stigende sælskindspriser i Canada

21. april 2006 11:00

Priserne på canadiske sælskind er stigende. Og det på trods af de seneste måneders pres fra dyreværnsorganisationer og kendte ansigter.

Ifølge Canadian Press så blev prisen på sælskind faktisk fordoblet sidste år. Og i går steg gennemsnitsprisen til ca. 558 DKK for de canadiske sælskind.

Ifølge formanden for de canadiske sælfangeres organisation, Eldred Woodford, siger, at det er den store interesse i Asien, Nordeuropa og Ruslands, der er årsagen til sælskindsprisernes himmelflugt.

- Efterspørgslen er der, og køberne har ikke meget på lager, og vil derfor have fyldt op på hylderne. Markedet kunne ikke være mere ligeglad med Paul McCartney, lyder Woodfords forklaring.