Stigende isbjørnefangst bekymrer forskerne

Jægere i Quebec i det nordlige Canada har nedlagt 12 gange så mange isbjørne i denne vinter sammenlignet med de seneste års vintre.
04. april 2011 11:39

I alt 47 isbjørne er blevet skudt i det sydlige Hudsonbugt i løbet af de seneste syv måneder, og det vækker bekymring hos isbjørneforsker Ian Stirling ved University of Alberta. Han mener, at den stigende jagt skyldes tårnhøje priser på isbjørnene. Det skriver CBC News.

Canadiske myndigheder er til dels enige i den vurdering, men mener dog også, at de ekstra mange nedlagte isbjørne skyldes de ringe isforhold, som er med til at bringe bjørnene tættere på lokalbefolkningen og dermed også på jægerne.