Stensamlere får støtte fra græsrodsorganisation

Foreningen 16. august, der arbejder for borgernes ret til at indsamle og udnytte smykkesten, får endnu engang besøg af den engelske Greg Valerio, som er bestyrelsesmedlem i den uafhængige globale organisation for småskala-minedrift, Alliance for Responsible Mining.
15. juni 2009 12:29

Greg Valerio har tidligere gæstet Qeqertarsuatsiaat, i forbindelse med et borgermøde om folks rettigheder og muligheder for udnyttelsen af råstoffer og mineraler, som blev arrangeret af Foreningen 16. august.

ARM arbejder for etisk ansvarlige smykkeproduktion og samhandel via Fair Trade-ordningen.

På organisationens hjemmeside kritiserer ARM skarpt de hindringer, som stensamlere i Grønland har mødet, bl.a. omkring indsamling af rubiner i Qeqertarsuaatsiat-området.

"Apartheid-rubiner" kalder ARM rubinerne fra Fiskenæs-området, og mener at de hindringer lokale stensamlere har oplevet, omkring deres traditionelle ret til at samle sten fra naturen, tangerer brud på FN´s Menneskerettighedserklæring.