Stenbidersæsonen i Sydgrønland er startet

Der blev åbent op for stenbiderfiskeriet i Qaqortoq og Qeqertarsuatsiaat i weekenden.
Foto © : Brian Suda/Flickr Creative Commons
Skrevet af Simon Uldum -
10. april 2017 07:10

Lørdag den 8. april blev der åbnet op for indhandling  af stenbider i Qaqortoq, forvaltningsområde NAFO 1F, og Qeqertarsuatsiaat, forvaltningsområde NAFO 1D. Det oplyser Departementet for Fiskeri og Fangst.

Indhandling af stebider i Narsaq, i forvaltningsområdet NAFO 1F, åbner i dag, mandag den 10. april.

Forvaltningsområdet NAFO 1F har en samlet kvote på 104 tons, mens NAFO 1D har en samlet kvote på 405 tons.

Fiskeriperioden er på 44 dage fra og med den dag, hvor fiskeriet starter.