Stemmeprocent omkring de 50

En time inden valgstederne lukkede havde 46 procent af de stemmeberettigede i Qaasuitsup Kommunia været nede og stemme.
Skrevet af Martine Lind Krebs
25. marts 2014 19:03

Højest ligger stadig Qaanaaq distrikt, skarpt forfulgt af Uummannaq, hvor 52 procent havde afgivet deres stemme klokken 19.

Ilulissat har sneget sig op på en vælgerdeltagelse på 39 procent, men dette var altså stadig kun en time, inden valgstederne lukkede.

Vi afventer lige nu stemmeresultatet, som forventes klokken 22. Der sendes ekstra Qanorooq på dette tidspunkt.