26 juridisk faderløse kræver 3.250.000 kroner i erstatning fra den danske stat - men Danmark har afvist.  

Socialministeriet i København vurderer nemlig, at sagen er forældet. 

Men det er gruppen af juridisk faderløses advokat Mads Pramming slet ikke enig i.

- Hvor den danske stat har forsvaret sig over for erstatningskravet ved at sige, at kravet er forældet, er det min opfattelse, at det er den bestemt ikke. Og det vi har skrevet nu er, hvorfor det efter vores opfattelse ikke er forældet, siger Mads Pramming.

Det argumenterer advokaten for i et nyt svar til Socialministeriet.

Gruppen af juridisk faderløse stævnede den danske stat i februar. Det betyder, at sagen om, hvorvidt den danske stat skal betale erstatning til de 26 juridisk faderløse skal for retten.

Der er endnu ikke sat en dato på, hvornår retssagen går i gang.

Frem til retssagen starter foregår der en dialog imellem advokat Mads Pramming og Socialministeriet, som er den stævnede part i sagen, hvor de skal blive enige om, hvad der konkret skal afgøres for domstolen. 

Menneskerettigheder trumfer dansk lovgivning

Samtidig har advokaten et yderligere krav til Socialministeriet. 

- Derudover har vi nedlagt et selvstændigt krav om, at staten skal anerkende, at menneskerettighederne er blevet krænket for de juridisk faderløse. Det kan de i hvert fald ikke sno sig uden om, siger Mads Pramming.

Frem til 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland var der ikke faderskabsforpligtigelse for børn født uden for ægteskab.

Det betød, at børnene, der i dag er kendt som juridisk faderløse, ikke havde krav på at kende deres far, arve efter ham, eller tage faderens efternavn.

Da Grønland på daværende tidspunkt var et dansk amt, var det dansk lovgivning. Og derfor er det ifølge Mads Pramming Danmarks ansvar, at de juridisk faderløses menneskerettigheder er brudt. 

I Danmark er forældelsesfristen tre år. Men Mads Pramming vurderer, at menneskerettigheder vægter højere end de danske forældelsesregler.

- Om menneskerettighederne trumfer de danske forældelsesregler kan blive det centrale spørgsmål i denne her sag. Det er i hvert fald det, vi gør gældende, og også det jeg har haft held med at komme igennem med ved domstolene før, siger han til KNR.

Modstridende svar

Hvorvidt der er begået brud på menneskerettigheder i sagen om juridisk faderløse er også tidligere blevet diskuteret.

Tilbage i 2014 var emnet til debat, da lovgivningen blev ændret. Den nye lovgivning betød, at det blev muligt for juridisk faderløse at starte faderskabssager og arve efter faderen, hvis dødsboet ikke var gjort op.

Dengang anbefalede Institut for Menneskerettigheder til Grønlandsudvalget i Folketinget, at Danmark bør anerkende, at der er sket krænkelse af menneskerettighederne.

Og på trods af, at den danske stat ikke har taget anerkendelsen på sig, er ændringen af lovgivningen sket som følge af en anerkendelse af, at juridisk faderløse er blevet krænket, mener Mads Pramming.

- Når man kigger på, hvorfor den danske regering dengang ændrede loven, er det fordi, at man havde krænket menneskerettighederne. Derfor undrer det mig, at staten nu i denne erstatningssag pludselig ikke kan anerkende brud på menneskerettigheder, siger Mads Pramming.