Stak sin mand med en kniv

Politiet i Nuuk måtte natten til lørdag hente en 47-årig kvinde fra bygden Qeqertarsuatsiaat, som havde angrebet sin mand med en kniv.
Skrevet af Louise M. Kleemann
20. juni 2011 09:17

Kvinden havde under et skænderi stukket sin 61-årige mand i låret med en kniv. Efter overfaldet blødte manden kraftigt fra sit sår, men blev dog meldt udenfor livsfare.

Ialt 3 politifolk blev klokken 4 om morgen sendt til Qeqertarsuatsiaat for at hente kvinden.

Kvinden blev senere fremstillet i Kredsretten i Nuuk søndag og er nu tilbageholdt i Anstalten frem til den 14. juli. Hun vil blive sigtet for at have udøvet "grov vold".