Stadig muligt at søge om uddannelse online

Onlineansøgning om uddannelse forlænges grundet nedbrud. Det meddeler Selvstyret i en pressemeddelelse.
Foto © : Sullissivik.gl
02. marts 2016 09:43

Online ansøgning til GUX og Ilisimatusarfik via Sullissivik.gl har været ude af funktion fra mandag aften den 29. februar til og med tirsdag middag den 1. marts kl. 13.00.

Systemet kører nu igen.

På grund af nedbruddet forlænges onlineansøgning til GUX og Ilisimatusarfik til og med i morgen den 3. marts 2016.

Har du ansøgt GUX eller Ilisimatusarfik online i den pågældende periode uden at have modtaget en bekræftelse per mail, bedes du kontakte kiva@aqqut.gl og kabu@nanoq.gl for videre vejledning.