KNR har indført spærretid for kandidater til folketingsvalget. Det betyder at kandidaterne ikke længere kan deltage i radio og TV's almindelige udsendelser frem til valgets afslutning den 8. februar. Det gælder ikke for Radioavisen og Qanorooq samt øvrige aktualitetsudsendelser.
Også ansatte i KNR bliver ramt af spærretiden. For at undgå enhver form for tvivl om de ansattes uafhængighed har KNR's ledelse bestemt, at ansatte ikke må deltage i partiernes præsentationsprogrammer. Hverken som speakere, studieværter eller tilrettelæggere.