Sort is i Arktis

En meget detaljeret analyse af satellitdata fortæller, at refleksionen falder i en grad, der gør at den er 15 % mindre end for 30 år siden.
- Årsagen til mørkfarvning skyldes dels tyndere is og dannelsen af åbne vandrevner, og dels den varmere luft, der danner damme af flydende vand på overfladen af isen. De lavvandede vandhuller på isen kan reducere refleksionen dramatisk. Dette viser, at den stigende smeltning også påvirker den indre arktiske havis, siger den finske meteorolog Aku Riihela til New Scientist.
Smeltningen og mørkfarvningen af isen i og omkring Arktis er vigtige faktorer i ændringen af det globale klima, da temperaturerne stiger mere og mere i takt med at isen smeltes og mørkfarves. I slutningen af sidste sommer ramte den arktiske havis et rekordlavt niveau, og hvis det fortsætter med den fart, vil Det Arktiske Ocean være isfrit om sommeren allerede i år 2030.