Sodende bloklys trækkes tilbage

Skrevet af Karsten Sommer
23. november 2005 05:40

Jul uden levende lys er som en fisk uden cykel. Så lys skal der til.

Men det er selvfølgelig hyggen, vi er ude efter. Ikke en veritabel sod-spreder. Derfor er et bloklys fra procenten Asp-Holmblad blevet trukket tilbage fra hylderne. Sandsynligvis på grund af en vægefejl brænder det med en unormal stor flamme og lysene kan desuden sode slemt.

Brugsen i Nuuk har solgt 38 pakker af bloklysene, inden de blev trukket tilbage. Lysene er også solgt i Brugsen i andre byer, og køberne opfordres nu til at lade være med at brænde lysene af og i stedet få pengene retur.

Lysene er i bunden af æsken mærket med følgende numre: Art-No 67381 til 67389 samt numrene 67391 og 67423.