Socialrådgivermangel rammer hele B&U-området

06. juni 2006 09:46

Socialrådgiverne hos Nuuk Kommune kan tælles på én hånd. Ud af en normering på 10, er der pt. kun en fastansat og tre vikarer på kommunens socialkontor. Og det giver et stort arbejdspres og mange frustrationer, forklarer afdelingschef Jan Paluszewski:

- Der er noget frustration over at skulle behandle de ekstra sager, så man ikke på fuldt tilfredsstillende vis når de sager, man egentlig er tildelt.

Personalemanglen betyder, at både socialforvaltningen og kommunens socialudvalg må finde sig i en lidt dårligere kvalitet i arbejdet.

- Der har også været ventetid for borgerne, og det er ikke tilfredsstillende. Hele børn- og ungeområdet er ramt af vores personalemangel, siger Jan Paluzewski