Små systuer skal have mulighed for tilskud

09. august 2005 16:10

Andre systuer end Great Greenland skal have mulighed for at modtage tilskud fra hjemmestyret. Det er Landstingets og Konkurrencenævnets ønske, og derfor har Great Greenland mistet et tilskud på 2,9 mio.kr. på finansloven, så der kan gives tilskud til de små systuer. Det forklarer landsstyremedlem for arbejdsmarked, Johan Lund Olsen.

- Vi har jo en masse små systuer rundt omkring på kysten, og vi ville få konkurrencemyndighederne på nakken, hvis vi kun yder støtte til én hjemmestyreejet systue siger han.

Johan Lund Olsen foreslår, at Great Greenland tænker på andre måder at bruge sælskind på - f.eks. i møbelproduktionen - for at imødegå konkurrencen fra Østen, bl.a. Kina.