Skyderi i Nuuk

Politiet i Nuuk måtte i morges rykke ud til en anmeldelse om skyderi i Nuussuaq.
Skrevet af Jette Andersen
08. juni 2013 12:27

En mand blev her til morgen anholdt kvart i ni i Sangoriaq i Nuuk-bydelen Nuussuaq. Anmeldelsen kom allerede fem minutter i halv seks.

Vagthavende hos Nuuk Politi Malik Olesen, oplyser at den anholdte havde skudt flere skud op i luften mod himlen, men understreger at intet tyder på at andre skulle have været i fare. Alligevel havde politiet set sig nødsaget til at gasse ham ud.

Derefter skulle anholdelsen været foregået uden dramatik.

Vagthavende oplyser også, at manden kan forvente et retsligt efterspil.