Skuffelse hos KNAPK

Der var ikke den store begejstring at hente hos formanden for KNAPK Leif Fontaine, da han havde hørt formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammonds åbningstale fra talerstolen i Inatsisartut.
Skrevet af Peter Troelsen
16. september 2013 12:31

Der var stor skuffelse over det manglende fokus på forholdene for det indenskærs fiskeri. Her kræver fiskernes og fangernes organisation at fiskeriet sker på et struktureret og velovervejet grundlag.

-Lad mig understrege, at KNAPK har foreslået at der forud for omstrukturering af forvaltningen af hellefiskefiskeriet i Nordgrønland, skulle foretages analyser samt planlægning heraf, og en ny bekendtgørelse om hellefiskeri først skulle tage form når nævnte analyser og planlægning var gennemført. Det er desværre ikke sket, og derfor er det svært at forvalte jollefiskeriet efter hellefisk i Nordgrønland, som der i dag er del problemer med, forklarer Leif Fontaine.

KNAPK mener at der er en eklatant mangel på indhandlingssteder, især i den sydlige del af landet. Det vil man gerne have politikerne til at tage stilling til.

KNAPK er af den overbevisning at der bør større politisk fokus på tilpasning samt fremtidssikring af det indenskærs fiskeri. Dette bør ske i samarbejde med KNAPK og dets medlemmer, mener Leif Fontaine.