Skolepenge til de ældste uden regulering

26. april 2006 05:28

Skoleeleverne i 9. klasse og opefter skal – ligesom deres yngre kammerater - også have skolepenge, uden at beløbet reguleres efter forældrenes indkomst.

Atassuts valgløfte mødes af bred opbakning i Landstinget, og det glæder Augusta Salling sig over.

Men hvornår ordningen skal træde i kraft vides ikke, ligesom finansieringen endnu ikke er på plads.

- Det er en prioriteringssag. Vi skal nok finde pengene, siger Augusta Salling.

Hun kan ikke før udvalgsbehandlingen oplyse, hvor meget ordningen kommer til at koste samfundet. Det er ligeledes ikke afgjort, hvor stort et beløb, den enkelte elev vil få.