Skolemadsordning i farezonen
Skoleinspektør Paul Raahauge fra Nanortallip Atuarfia er spændt på udfaldet af mødet:
- To halve rugbrødsmadder med sundt pålæg og et styk frugt, hver dag. Det fik børnene i Nanortallip Aturfia til frokost hver dag fra oktober 2010 og frem til sommerferien. Og de elskede det, siger skoleinspektør Paul Raahauge.
- Det har betydet, at vores elever er blevet bedre til at følge med i undervisningen, og er blevet gladere og mere parate i det hele taget. Så det har været en alle tiders ordning, siger han.
Formand for skolebestyrelsen i Narsap Atuarfia, Marie Egede Isbosethsen, vil også være ked af, hvis skolemadsordningen bliver droppet.
- Børn vokser jo, de har brug for mad. Nogle børn kommer i skole på fuld mave, mens andre kommer på tom mave. Men selv hvis de har spist, kan de være sultne, fordi de selvfølgelig har travlt og ikke bare står stille. Der er jo som regel heller ikke tid til lige at smutte hjem i frikvarteret og spise, derfor er der mange børn der går i den nærmeste butik, for at købe godbidder. Og efter min mening, er det meget usundt, siger Marie Egede Isbosethsen.
I Nanortallip Atuarfia blev ordningen varetaget af elevhjemkantinen, hvor en halvdags køkkenassistent smurte madder hver morgen til hver klasse.
- Vi købte også frugt på tilbud i Brugsen, siger skoleinspektør Paul Raahauge og oplyser, at ordningen ikke var dyr for dem.
- Det kostede 7,50 kroner pr. elev.
Ifølge formanden for skole- og daginstitutionsudvalget Kaj Lyberth har Kommune Kujalleq fået de sidste midler fra Selvstyret, der er beregnet til at holde året ud.
Han kan sagtens forstå bekymringerne men siger, at den nuværende situationen gør det svært at få økonomien til at løbe rundt. Selvstyret har nemlig skåret i kontoen for skolemadsordningen til kommunerne.
- Det vil sige, at det er kommunen, der kommer til at bekoste det hele selv og for vores vedkommende er det på cirka 1,3 millioner kroner.
Men Kaj Lyberth kan endnu ikke udtale sig om hvorvidt ordningen vil blive sparet væk.
- Der er så mange andre vigtige områder der har behov for midlerne, som for eksempel socialområdet, siger Kaj Lyberth.
- Jeg vil selvfølgelig meget gerne gøre alt for ikke at ramme børnene, men det bliver en beslutning som politikerne skal tage, siger han.
