Skoleklasse fra Nuuk vinder international konkurrence

Eleverne fra 8. klasse på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk har vundet en konkurrence blandt folkeskoler i seks nordiske lande.
Skrevet af Jaaku Lyberth
18. februar 2019 13:34

Konkurrencen hedder Nordic Craft og handler om, hvordan skole og elever kan udvikles, blandt andet ved at gøre undervisningen mere interessant.

- Jo flere lektier du løser rigtigt, jo flere point får du!

Det system kan være løsningen på, at alt for mange skoleelever synes, at undervisningen er kedelig. Det mener to elever fra 8. klasse på Atuarfik Samuel Kleinschmidt

Nick Grønvold og Stevie Poulsen fra skolen ASK og deres rejseleder var med i en konkurrence blandt 500 skoleelever fra seks nordiske lande.

De præsenterede deres vinder projekt " School Money"  i London  og det var en stolt rejseleder, der var med de to skoleelever fra ASK.

- Vi var stolte, og det var en specielt oplevelse, da vi kun er tre fra Grønland, der deltog blandt 500 skolelever, fortæller Magdaline Abelsen, der er indlæringskonsulent fra Kommuneqarfik Sermersooq.

Hun ser sejren som et skulderklap til hele skolevæsenet i Kommuneqarfik Sermersooq.

Elevernes vinderprojekt er enkelt

Elevernes vinderprojekt er enkelt. Hver gang, man afleverer en opgave korrekt, samler man point.

Og efterhånden som man samler point nok, får man råd til at købe undervisningsmaterialer eller mad i kantinen, fortæller Magdaline Abelsen.

Hun fortæller, at man har opdaget, at når eleverne selv er med til at løse problemer med lektierne og løser dem selv, virker det mere motiverende.

- Da dommerne udvalgte vinderne af konkurrencen, var deres begrundelse, at det er nytænkning, og de var begejstrede, for projektet det var godt og specielt, fortæller Magdaline Abelsen.