Færøernes to største virksomheder - fiskeproduktionsselskabet United Seafood og eksportvirksomheden Faroe Seafood - har klaret det forgangne år med et meget dårligt resultat.
De to store virksomheder, der er offentligt ejede, kom ud af 2004 med et samlet underskud på 39 mio. kr.
Lederen af de sammenlagte virksomheder, Meinhard Jacobsen, siger til Færøernes Radio, at årsagen til det dårlige resultat er en kombination af historisk små storsej, en lav dollarkurs og et højt færøsk omkostningsniveau.
De to foretagender, der for nylig blev slået sammen, ejes af fonden Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut.
Da fonden blev stiftet i sin tid var der særlig utilfredshed over, at en offentligt ejet fond kommer til at være indehaver af Færøernes største virksomheder.
Af sammen grund har Færøernes landsstyre lige siden, Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut overtog United Seafood og Faroe Seafood, haft som mål, at selskaberne skal privatiseres.
Fonden arbejder derfor fortsat på at finde private investorer, der vil overtage virksomhederne.