Skib gået på grund

29. april 2006 12:53

Siden i torsdags har Søværnets søopmålingsskib ”SKA 11” været grundstødt i Arsuk Fjord i Sydgrønland.

Ifølge orlogskaptajn Alex Jensen fra Grønlandskommando har skibet kilet sig fast i nogle sten på havbunden. Håbet var at højvandet ville rokke det fri, men sådan er det ikke gået. Der er nu sendt bud efter assistance fra en bugserbåd. Den er lige nu på vej fra Nuuk og sydover.

Forventningen er, at den kan være fremme i løbet af søndag.