- Mon det næste bliver et forslag, om at det skal være gratis for folk at bo i de offentlige byggerier, skriver Ove Karl Berthelsen i en kommentar?
Kommunerne er i dag bundet af de gældende vedtægter om at kræve et beløb for at få børnene passet på institutioner, og hvis dét skal ændres skal det en tur indenom landstinget først. Ifølge Ove Karl Berthelsen skyldes familiernes problemer med at få betalt deres regninger, snarere at de bliver for dårligt betalt for deres arbejde.
- Lad os arbejde for at få hævet mindstelønnen og stoppe den evige tendens til at give støtte til det ene og det andet. Vi må da have som formål at blive selvstændige og i stand til at betale vores regninger, slutter Ove Karl Berthelsen.