Sivso Dorph: Palle Christiansen lyver

Ifølge Sivso Dorph, formand for lærerforeningen Imak, misinformerer Palle Christiansen om lærernes undervisningstid.
Skrevet af Per Andersen
05. oktober 2011 12:01

I et svar til Demokraternes Anda Uldum under dagens spørgetime, lød det ifølge IMAK fra partifællen Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse , at lærerne i folkeskolen ifølge arbejdstidsaftalen bruger i alt 28 procent af deres arbejdstid til undervisning.

-Vi skal korrigere naalakkersuisoq i, at ifølge vores eksisterende arbejdstidsaftale, så bruger lærerne 41 procent af deres arbejdstid til undervisning, hvis ikke de er sat til andre opgaver, lyder det fra Sivso Dorph.