Sivertsen vil stadig stille op

18. oktober 2005 07:24

Atassuts mangeårige medlem af Landstinget, Jakob Sivertsen, ønsker stadig at stille op til Landstinget for Atassut.

Jakob Sivertsen er ellers blevet afvist af sine partifæller efter, at han på grund af fuldskab måtte overnatte i detentionen i Kangerlussuaq.

- Jeg har været medlem af landstinget for Atassut i mange år, og vil ikke acceptere at blive stemplet som kriminel, siger Jakob Sivertsen.

Han har klaget over episoden i Kangerlussuaq.

- Jeg har sendt klagebreve til Air Greenland og politimesterembedet. Og jeg vil i de nærmeste dage, igen henvende mig til partikontoret i Nuuk, siger Jakob Sivertsen.