Sisimiut og Kangaatsiaq forhandler
Medlemmerne i økonomiudvalgene fra Sisimiut og Kangaatsiaq Kommuner mødtes i går for at drøfte samarbejde mellem de to kommuner.
Økonomiudvalgene blev enige om at fortsætte diskussionen, om hvorvidt det skal være en sammenlægning mellem de to kommuner eller bare et udvidet samarbejde.
Både borgmester i Sisimiut, Hermann Berthelsen og borgmester i Kangaatsiaq, Otto Jerimiassen mener, der er mange muligheder inden for erhvervet, hvor de to kommuner kan få glæde af et samarbejde.
Borgmestrene blev enige om at undersøge nærmere, hvilke områder de to kommunerne præcist kan samarbejde om.
- I august skal vi på bygdetur for at høre befolkningen om deres holdning, siger borgmester i Kangaatsiaq, Otto Jerimiassen.
- Derefter skal vi mødes med Sisimiut kommune igen i september.
Både Kangaatsiaq og Sisimiut har sideløbende drøftelser med andre nabokommuner om samarbejde.