Sisimiut kan jagte moskus i vinter

21. januar 2006 17:17

For første gang bliver der indført moskusjagt om vinteren i Sisimiut Kommune.

Direktoratet for Miljø og Natur har fastsat en kvote på 100 dyr, der tildeles Sisimiut.

I Maniitsoq Kommune er der til gengæld ingen kvote på moskus. Bestanden er ved at nå sit maksimum, så dyrene er begyndt at konkurrere om føden. Antallet af kalve er også faldende, så derfor bør bestanden der bringes ned, skriver direktoratet.

Kommunerne har fået tilladelserne, og skal selv fordele licenserne mellem fritidsjægere og erhvervsfangere.

Jægerne skal til gengæld rapportere videre hvilke og hvor mange okser, de skyder.

Jagtsæsonen går fra den 1. februar til den 10. marts.