SISA: Rekordår gavner medlemmerne

21. marts 2005 09:45

For Arbejdstagernes Pensionskasse, SISA, blev 2004 et godt år, med rekordindtægt på investeringerne og i tilgang af medlemmer.

SISA’s bestyrelsesformand Jess G. Berthelsen, siger, at pensionskassen nu ligger i top fire i forhold til de danske pensionskasser, som de sammenligner sig med. Og det skal gavne de i alt 27.000 medlemmer.

- Det betyder, at vi formegentlig kan tilbyde en rentesats på 4 procent også i 2005. Og det er jo det der gør, at vores medlemmer får en god pension til sin tid, siger Jess G. Berthelsen.

Pensionskassen runder snart 17.000 medlemmer, der hver måned indbetaler et pensionsbidrag.

Og lagt sammen med rekordstore aktieindtægter på over 33 millioner kroner blev 2004 til det bedste i Sisa’s femårige historie.

Men det bliver bedre endnu, hvad angår medlemstallet, forventer Jess G. Berthelsen:

- Vi skal snart indgå overenskomst med Grønlands Arbejdsgiverforening og med trawlerbesætningsmedlemmerne. Desværre er der mange arbejdsgivere, der ikke indbetaler til vores pensionskasse, men også her er der fremgang at spore.

I alt har SISA 27.000 medlemmer og i alt blev medlemsbidraget på 85 millioner kroner sidste år. En fremgang på 22 millioner kroner.