SIS: Hvem taler sandt?
Siumut Ungdom, SIS, savner en skriftlige forklaring på, hvad der egentligt er foregået på Siumuts landsmøde.
Næstformand i Siumut Nuuk, Ole Berthelsen sagde i lørdags til Radioavisen, at landsmødet i februar var ugyldigt, da kun to lokalafdelinger havde betalt kontingent forud for mødet. Det var hovedstadsafdelingen og lokalafdelingen i Nanortalik.
Det afviste tidligere hovedkasserer i Siumut, Tønnes Berthelsen i går.
- Afdelingerne har indfriet betingelserne for at deltage ved partikongressen i Sisimiut. Betingelserne var at de havde betalt medlemskontingentet og deltagergebyret, skrev Tønnes Berthelsen.
SIS vil nu have både den nuværende og daværende hovedbestyrelse til at komme med beviser for, hvad der er sandheden i det her.
Hvis det viser sig, at Ole Berthelsen har ret i, at landsmødet ikke levede op til vedtægterne, så bakker SIS op om, at der skal være et nyt landsmøde, lyder det fra SIS’s formand Mads Petersen.
Formand for Siumut, Hans Enoksen siger til radioavisen, at der ikke er råd til at holde endnu et landsmøde.