Fangerne er blevet bedre til at fange sildepiskere.
I hvert fald er fangsten i år meget bedre end sidste år.
I år er der fra april og frem til nu fanget 124 sildepiskere, hvor der omkring det samme tidspunkt sidste år kun var fanget cirka det halve, oplyser kontorchef i Fangst og Fiskeridirektoratet, Ole Heinrich.
Kvoten for sildepiskere lyder på 176, så Ole Heinrich forventer snart at kunne indstille fangsten, når kvoten er brugt op.
Fangsten af finhvaler ligger på samme niveau som sidste år. Indtil nu er der fanget syv finhvaler ud af kvoten på 19.