Sikkert nok at lukke mellembølgen

Det var ikke kun de årlige driftsomkostninger på 3,1 millioner, der var begrundelsen for at lukke radioens mellembølgesendere senere i år. Det var også udsigten til store vedligeholdelses- og anlægsudgifter af det 30 år gamle udstyr i de kommende år, som førte til beslutningen om at lukke mellembølgesenderen.

Det skriver Naalakkersuisoq for infrastruktur, Jens B. Frederiksen, som svar på Siumuts Karl Lyberths paragraf 37-spørgsmål, hvor han dels spørger, hvad det ville koste at bevare mellembølgesenderne, og hvad Naalakkersuisut gør, for at alle fortsat kan høre KNR´s udsendelser, uanset hvor de bor.

Mellembølgesenderne blev i sin tid oprettet for at folk i bygderne kunne lytte til KNR. Den opgave klares i dag af FM-senderne, og de fåreholdersteder, som også har været afhængig af mellembølge, vil fremover blive serviceret af en såkaldt VSAT-modtager.

Endelig er skibsfarten sikret de livsvigtige vejrmeldinger via kystradioens mellembølgetjeneste, som ikke berøres af den nye ordning.

Jens B. Frederiksen erkender, at der dog beklageligvis vil være personer, der befinder sig langt fra byerne, som ikke vil kunne høre KNR-radio mere.

Men da det ikke har nogle sikkerhedsmæssige konsekvenser, har Naalakkersuisut vurderet at de sparede penge til mellembølgesenderne bedre vil kunne bruges til udbygning af det ny digitale sendenet, som vil forbedre modtageforholdene for størstedelen af befolkningen, skriver Jens B. frederiksen i sit svar til Karl Lyberth.