Arbejdernes organisation, SIK kommer nu også på banen med kritik af ændringerne i Radioavisen for august måned.
SIK vil ikke acceptere, den løsning, KNR’s ledelse er kommet med.
Manglen på danske medarbejdere har betydet, at KNR har skåret ned på antallet af radioaviser.
SIK’s formand, Jess G. Berthelsen mener ikke, det kan være rigtigt, at manglen på danske journalister også har fået konsekvenser for den grønlandske radioavis.
- Når der ikke mangler grønlandske journalister, hvorfor kan de grønlandsksprogede udsendelser så ikke køre, som de plejer, spørger Jess G. Berthelsen.
SIK foreslår derfor, at kræfterne samles i den grønlandske radioavis.
- Hvis der mangler dansksprogede medarbejdere, skal det udelukkende kunne mærkes på de danske aviser, lyder det fra SIK-formanden.