SIK øger indsatsen for at gøre medlemmerne bevidste om arbejdet hen imod selvstyre.
Fagforbundet har lavet en aftale med selvstyredirektoratet og erhvervsdirektoratet om samarbejdet på området. Og parterne vil i den sammenhæng blandt andet se på, hvordan man får forbedret mulighederne for efteruddannelse for SIK’erne, oplyser fagforbundets formand.
- Bedre efteruddannelse for vores medlemmer er afgørende for, hvordan Grønland får en mere selvbærende økonomi, og vi dermed bliver selvstændige, siger Jess G. Berthelsen.
Næste skridt bliver at lave en fælles analyse af problemet.
SIK har lavet en spørgeskemaundersøgelse til medlemmerne, hvor 3000 har deltaget. Her er de blandt andet blevet spurgt om løn, videreuddannelse og hvilket sprog, der bliver talt på arbejdspladsen.
Direktoraterne skal nu til at bearbejde de mange svar.