Selvstyret lægger rejseudgifter frem
En opgørelse fra Selvstyret viser således, at udgifterne til tjenesterejser og feriefrirejser de seneste år har ligget på mellem 55 og 67 millioner kroner årligt. Og det er det beløb, som naalakkersuisoq for finanser Palle Christiansen altså nu regner med at kunne nedbringe med indkøbsaftalen med Air Iceland.
En aftale, der de seneste dage har mødt massiv kritik fra begge sider af landstingssalen, borgmestrene i Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq, formanden for bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq samt fagforbundet SIK.
De nyeste samlede tal over rejseudgifterne inden for Selvstyret er fra 2009, og her brugte man godt 65 millioner kroner alene på tjenesterejser.
Udgifterne til rejseaktivitet var på i alt 225 millioner på rejser, og den største post var klienter- og elevers rejser, der udgjorde 144 millioner kroner.