Striksere krav til selvstyreejede selskaber

Der skal ske drastiske ændringer i toppen af de selvstyreejede selskaber, hvis koalitionens aftale bliver til virkelighed.
08. december 2014 17:02

Dels skal der været et krav om at bo her i landet og dels skal der privatiseres.

 

Direktionerne i de selvstyreejede selskaber skal nemlig fremover have til huse her i landet. Det fastslår Siumut, Demokraterne og Atassut i aftalen.

 

Samtidig skal det være et krav, at ledelsen hos selskaberne er fastboende i Grønland og betaler skat.

 

I koalitionsaftalen understreger det nye Naalakkersuisut, at størstedelen af bestyrelsen i de selvstyreejede selskaber skal være fra Grønland.

 

Og så skal  det offentligt ejede selskaber privatiseres. Det vil Naalakkersuisut gøre gfor at mindske de offentliges engagement i selskabernes drift.

 

Men ændringerne kommer ikke lige med det samme. Først skal der udarbejdes handlingsplaner dernæst skal man planlægge hvilke krav man skal stille overfor køberne af selskaberne. Og endelig skal man udabrjde en tidsplan for privatiseringsprocenssen, før det hele bliver fremlagt til godkendelse i Inatsisartut.