Selvmord og pårørende

07. marts 2006 10:29

Når en begår selvmord, rammes mindst 5 personer af sorg og krise.

Læge på sygehuset i Nuuk, Gert Mulvad, siger, at der er brug for et stort netværk for at hjælpe de kriseramte.

- Når en begår selvmord, så er der mange pårørende og venner. Så det er mange personer der har brug for et netværk, hvor man har mulighed for at kunne forholde sig til den situation. Så der er brug for et stort netværk, så det er vigtigt her i landet at vi har et system hvor man kan varetage den hjælp. Alle har brug for at have nogen at snakke med.

Jette Eistrup, der i Paarisa er Projektkoordinator for forebyggelse af selvmord i Grønland, mener, at for at være med til at forebygge, skal alle være mere opmærksomme

- Vi ved, at selvmord er et ønske om en forandring i sit liv, det er ikke et automatisk ønske om at dø, men man ønsker en forandring i sit liv. Hvis man så spørger hvad vi som medborgere kan gøre for at hjælpe, så kan vi faktisk alle sammen blive bedre til at være mere opmærksomme på hinanden. Det kan være naboer, venner eller familie vi kan være bedre til at være opmærksomme på, siger Jette Eistrup.

Det sagde Jette Eistrup fra Paarisa. Når man ikke har det nødvendige antal psykologer, findes der andre muligheder, siger læge Gert Mulvad.

- Dem der specielt er uddannet til de slags situationer er psykologer, og dem har vi ikke nok af, men det der bliver gjort er, at psykologerne superviserer dem der tager sig af dem, det kan være sygeplejersker, læger, socialrådgivere eller skolelærere. Så supervision fra dem som professionelt ved hvad det handler om er meget vigtigt.

Det sagde læge Gert Mulvad.

Han siger også, at der er brug for løbende kurser, til dem der påtager opgaven at arbejde med de kriseramte, og at man sørger for hele tiden at få ny viden.

I de fleste byer i Grønland findes der grupper der foretager samtaleterapi for selvmords og kriseramte.