Peter Schultz blev departementchef for Finanser og Udenrigsanliggender, Lise Lennert Olsen for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Martha Lund Olsen for Familie og Sundhed, Amalie Jessen for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Steffen Ulrich–Lynge for Infrastruktur, Klima og Miljø og Kaj Kleist blev departementschef for Landsstyreformandens Departement.
Hjemmestyret lagde blandt andet vægt på, at ansøgerne var dobbeltsprogede, havde erfaring i ledelse på et højt niveau og at de havde en relevant videregående uddannelse. Hjemmestyret fandt dog ikke en kvalificeret ansøger til jobbet som departementchef for Erhverv og Arbejdsmarked, selv om der var syv ansøgere.
De direktører, der ikke kan snakke grønlandsk, og som er til rådighed, vil i stedet blive styrelseschefer. Det betyder, at de får stort set samme arbejdsområder, bortset fra at der ledelsesmæssigt måske bliver anderledes, siger direktør i Hjemmestyret, Kaj Kleist.