Sangeren David Bowie er død

Sangeren David Bowie er død efter 18 måneders kamp mod kræften. Han blev 69 år.
Foto © : Rosana Prada/Flickr Creative Commons
Skrevet af Ritzau
11. januar 2016 06:41

Bowies sidste album "Blackstar" udkom på hans fødselsdag i fredags.Presseagenten Steve Martin siger, at erklæringer om dødsfaldet udsendt på Bowies officielle Facebookside og Twitterprofil tidligt mandag morgen er korrekte.

I en årrække har der været rygter i omløb om, at Bowie havde et svigtende helbred. Hans sidste liveoptræden var ved en velgørenhedskoncert i New York i 2006.

David Bowie, der var døbt David Robert Jones, blev født 8. januar 1947 i London. Han var med i adskillige forskellige bands, inden han fik en kontrakt hos Mercury Records, som udgav hans album "Man of Words", "Man of Music" i 1969, hvorpå der var nummeret "Space Oddity".