Søsikkerheds-kampagne starter nu

Skrevet af Karsten Sommer
31. maj 2005 07:27

Blandt andet i KNR-TV kan vi snart blive klogere på hvordan man færdes sikrere til søs. Netop i disse dage lancerer Direktoratet for boliger og infrastruktur nemlig en kampagne om sikkerhed til søs, der skal mindske antallet af ulykker.

Det foregår indtil videre med et antal spots i fjernsynet, der skal få fritidssejlere og førere af mindre både til at tænke mere i sikkerhed. Der vil også være information at finde i de trykte medier.

- Det er vigtigt, at man som bådfører forstår, at man bærer ansvaret for, at sikkerheden ombord er i orden, udtaler landsstyremedlem Jens Naapaattoq.

Flere forskellige instanser med viden om søsikkerhed har ifølge Hjemmestyret bidraget med forskelligt input til kampagnen.