På den første konkurrencedag ved Island Games lykkedes det i går langdistanceløberen Kim Godtfredsen at løbe sig til en sølvmedalje på 10.000 meter distancen. Det skriver Webavisen.
Guldet løb Michael Sanchez fra Gibraltar med.
Kim Godtfredsen løb i tiden 31 minutter 1 sekund og 46 hundrededele, og sluttede dermed 59 hundrededele af et sekund efter Michael Sanchez.
I dag er det de grønlandske volleyballkvinder, der skal i aktion. Det bliver mod Jersey.