Russisk parlament vedtager lov: Putin kan blive siddende til 2036

Forfatningsændringerne åbner mulighed for, at præsident Vladimir Putin kan blive siddende frem til 2036.
Putin, som i dag er 67 år, vil i 2036 være 83 år. Foto © : Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
11. marts 2020 10:12

Underhuset i det russiske parlament har i dag godkendt forfatningsændringer, som tillader, at præsident Vladimir Putin kan genopstille i 2024.

Forfatningsændringerne åbner muligheden for, at Putin kan blive siddende frem til 2036.

Forfatningsændringerne skal dog også godkendes af Ruslands højesteret, inden de kan træde i kraft.

Den nuværende forfatning tillader kun, at landets præsident kan sidde i to perioder.

Putin, som i dag er 67 år, vil i 2036 være 83 år.

Det er Ruslands regeringsparti, Forenet Rusland, som har banet vejen for den nye forfatning.