Der venter Royal Greenland store udfordringer. Fremtiden byder efter alt at dømme på en privatisering af den store fiskevirksomhed. Det var en af konklusionerne på dagens generalforsamling i Royal Greenland.
Bestyrelsesformanden, Paaviaaraq Heilmann, kunne fortælle om et år med en omsætning på 3,9 milliarder kroner og et overskud før skat på 129 millioner kroner. Et resultat, der er præget faldende rejepriser, stigende oliepriser og tab på valuta.
Ifølge bestyrelsesformanden kun én vej frem. Nemlig privatisering og sammenlægning med andre fiskevirksomheder. Og det er det, der bliver et af de vigtigste punkter de næste år. Landsstyreformand Hans Enoksen, der repræsenterede ejerne i det hjemmestyreejede selskab, var enig i at privatisering er vejen frem.
Der blev også valgt en ny bestyrelse på dagens generalforsamling. Der er kommet tre nye menige medlemmer af bestyrelsen. Det er Lars Funder, der er tidligere direktør på tyggegummi fabrikken Dandy. KNR’s direktør Lars Lennert-Sandgreen. Og Paneeraq Olsen, der er kommunaldirektør i Sisimiut.