Rod i direktorat, siger Demokrat

14. februar 2006 07:21

Demokraterne er rasende over at spørgsmål omkring luftpudebåden i Uummannaq, der er blevet sendt til Direktoratet for Infrastruktur, ikke er blevet besvaret.

Derfor kræver de handling fra Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen.

Spørgsmålene er stillet af landstingsmedlem Marie Fleischer, der har sendt dem ind den 18. januar.

Hun er rystet over, at hun stadig ikke har hørt fra direktoratet.

Men direktoratet siger, at de endnu ikke har modtaget spørgsmålet fra Marie Fleischer, og det får Marie Fleischer til at kræve handling fra landsstyremedlemmet Jørgen Wæver Johansen.

Hun mener, at han skal få ryddet op i sit direktorat, så spørgsmål ikke forsvinder.

Marie Fleischer har spurgt til luftpudebåden for at finde ud af, hvad der nøjagtigt sker i sagen.

Hun er bekymret over situationen i Uummannaq, og det hun kalder ”det trafikale kaos” i byen, skriver AG.